Det er fedt at få mulighed for at vise sit værd i et studiejob
Caroline studerer Medievidenskab på Syddansk Universitet, også arbejder hun som studentermedhjælper hos Cand.
Ifølge Caroline er overgangen fra kun være studerende til nu også at have et studiejob noget helt andet. Det arbejde, hun sidder med i sit studiejob, er noget andet, end når hun for eksempel skriver opgaver på universitetet. Det er to forskellige ting, men det er alligevel fedt at opleve, hvordan begge dele kan kombineres.
Caroline oplever nemlig, at hendes erfaring fra studiejobbet kan kombineres med det, hun laver på Medievidenskab. Og omvendt.
For eksempel kan Caroline sidde til en forelæsning, hvor der pludseligt opstår idéer og temaer til mulige opslag til LinkedIn og Facebook.
"Det, som jeg allerbedst kan lide ved at have et studiejob, det er at få lov til at bruge redskaber, som jeg har lært i min undervisning og se det virke i praksis. Og så det her med at blive taget seriøst. Der er nogle, der sætter pris på, jeg møder op på arbejde, og sætter pris på det arbejde, jeg laver”.