"I studiejobbet lærer jeg noget andet, end det min uddannelse giver mig"
Zoe studerer Sociologi på Aalborg Universitet. Her har hun for eksempel haft et valgfag, der hedder Strategic Brand Management, hvor man på et teoretisk niveau lærer, hvordan man udvikler content til sociale medier. Teorierne er bare ofte forældede, og derfor er man nødt til at anvende dem anderledes i praksis. Derfor er det fedt for Zoe at kunne få hands on-erfaring gennem sit studiejob hos Cand.
I studiejobbet som Content Creator skriver Zoe tekster til Instagram og Facebook. Og her er det altså nødvendigt at være kreativ og idérig, når der skal opfindes nye tekster. “Det falder mig egentlig ret naturligt. Jeg er både detaljeorienteret, også kan jeg rigtig godt lide at være kreativ. Også i min fritid", fortæller Zoe.
Hvad kan jeg egentlig bidrage med som studerende?
"Universitetet er en platform, der svær at navigere i - for hvad kan du egentlig som studerende? Det kan være svært at svare på, selvom du har gået på et studie i tre eller fem år. Men det er noget et studiejob kan hjælpe dig med."
Nu ved Zoe for eksempel, efter at have haft et studiejob, at hun er god til at skrive tekster til Instagram og Facebook. Noget hendes karakterer ikke siger meget om. En god karakter fra universitetet siger nemlig ikke noget om, hvor god du er til at udvikle og skrive content. Dine karakterer siger noget om dine faglige kompetencer, men de siger ikke noget mine kompetencer i forhold til at indgå i et socialt fællesskab.
"På en arbejdsplads sidder du jo ikke alene. Det er noget af det, du også lærer ved at komme ud i et studiejob, som du ikke lærer, når du for eksempel skriver en 24-timers eksamen alene på studiet."
I dit studiejob lærer du noget andet end det, din uddannelse giver dig. Erfaringen fra dit studiejob forbereder dig på det arbejdsmarked, du møder, når du er færdig på dit studie.