← Tilbage til oversigt

Midtjylland • Studiejob • BSc./MSc.

Job nummer

1292

Startdato

31/12/2021

Ansøgningsfrist

Timer/ugen

8.5

Studiejob: GDPR Compliance Assistant

Spændene virksomhed søger team på to studerende. I denne stilling bliver du ansvarlig for virksomhedens GDPR og compliance!

Hvem er Cand?

Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det let for erhvervslivet at opnå resultater med ansættelser af studerende - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.

Studiejobbet

Som GDPR Compliance Assistant hos vores samarbejdsvirksomhed vil du spille en afgørende rolle i deres team og deltage i større udbud og projekter med fokus på GDPR-overholdelse. Dine opgaver vil være tværfaglige og omfatte følgende:

Opgaver

  • Du får ansvaret for at gennemgå virksomhedens nuværende databehandlingspraksis for at identificere potentielle GDPR-overtrædelser eller risici.

  • Du skal udarbejde og implementere GDPR-relaterede politikker, procedurer og dokumenter, herunder databehandlingsaftaler, privatlivspolitikker osv.

  • Du får ansvaret for at udføre risikovurderinger og konsekvensanalyser for databeskyttelse.

  • Du skal oprette processer og retningslinjer for håndtering af anmodninger om datasubjekters rettigheder, f.eks. retten til indsigt, sletning og dataportabilitet.

  • Du får ansvaret for at udvikle og gennemføre træningsprogrammer for ledelse og medarbejdere om GDPR-bestemmelser og bedste praksis for databeskyttelse.

  • Du skal overvåge virksomhedens databehandlingsaktiviteter for at sikre overensstemmelse med GDPR og identificere eventuelle områder, der kræver forbedring.

Virksomheden

Du bliver i denne studiestilling del af en spændende B2B-handelsvirksomhed baseret i Horsens med en mindre salgsafdeling i Farum. Virksomhed er dedikeret til at implementere og fremme bæredygtige praksisser både internt og eksternt. På kontoret i Horsens får du 25 dygtige kollegaer, og derudover bliver du del af et mindre Cand-team, da virksomheden søger to studerende fra Cand Business Academy.

Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling

Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/


Vi ser frem til at høre fra dig

Vil du høre mere om studiejobbet?

Celine Løvgren • 61 31 73 01 • celine@cand.dk

Klar til at finde meget mere end et studiejob? Kom i gang på 10 minutter

Som en del af Cand Academy kommer du i betragtning til studiejobs blandt 95.000 danske virksomheder.
Opret Studieprofil