Historien
Vi er Cand Talent Management. En organisation der ansætter studerende fra landets videregående uddannelser som Junior Consultants i studiejobs hos stærke danske virksomheder. Et match, hvor både virksomhed og studerende får mulighed for at opleve vækst og værdi.
I Cand har vi en unik rekrutteringsproces, der lægger vægt på det helt rigtige match ved hver eneste ansættelse for at kunne garantere de bedste resultater - en proces som 9 ud af 10 ledere og studerende anbefaler!
Da Casper Skjold Nielsen og Martin Lie startede virksomheden i 2015, var de selv studerende. Her mærkede de deres egen og andre studerendes lyst til erhvervserfaring, og øjnede hvordan virksomheder stod til at vinde stort ved at få de kompetencer og kræfter, de manglede, gennem studerende.
Siden 2015 er holdet bag Cand vokset til 24 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Vi har matchet mere end 500 studerende med relevante studiejobs og haft samtaler med flere tusinde ledere.
Sideløbende har vi udviklet konceptet Cand Business Academy, der sikrer, at alle studerende i Cand udvikler deres kompetencer gennem spændende workshops, skarpe certificeringer, personlige udviklingssamtaler og sparring med et netværk af andre studerende i deres studieby.
Alt det her gør vi for at kunne hjælpe danske SMV’er med at se potentialet i akademikere og på sigt mindske dimittendledighed, samtidigt med at virksomhederne løfter sig til nye højder. Et samfundsøkonomisk tiltag lige efter vores hjerte.